Varmepumper er efterhånden standardvalget, når danske boligejere skal udskifte olie-, gas- eller pillefyr. Men en varmepumpe er ikke en løsning, man bare skruer på væggen og glemmer. Den skal passe til boligen — ellers ender besparelsen med at blive noget mindre, end regnearket lovede.

Her er de fem forhold, du bør have styr på, inden du henter tilbud hjem.

1. Har du et vandbårent varmesystem?

Det første og vigtigste spørgsmål: distribuerer din bolig varmen via vand? Har du radiatorer eller gulvvarme, er svaret ja, og så er du i udgangspunktet klar til en vandbåren varmepumpe.

Har du derimod elvarme eller brændeovn som primær varmekilde, findes der ikke et rørsystem at koble varmepumpen på. Så skal du enten investere i et helt nyt varmesystem eller kigge på en luft til luft-løsning — som til gengæld hverken dækker varmt brugsvand eller er omfattet af tilskudsordningerne.

2. Boligens isoleringsstand

En varmepumpe arbejder mest effektivt ved lave fremløbstemperaturer. Jo dårligere boligen holder på varmen, jo højere skal fremløbet være, og jo mere falder effektiviteten.

Det betyder ikke, at et ældre hus er uegnet — langt de fleste danske parcelhuse fra 60’erne og 70’erne kører fint på varmepumpe. Men hvis du alligevel overvejer efterisolering af loft eller udskiftning af vinduer, giver det god mening at tage den snak, før varmepumpen dimensioneres. Anlægget bliver mindre, billigere og mere effektivt.

3. Fremløbstemperaturen i dit nuværende system

Et konkret og meget brugbart tjek: skru ned for fremløbstemperaturen på dit nuværende fyr til omkring 50-55 grader en kold vinterdag, og se om huset stadig bliver varmt.

Kan boligen holde temperaturen, er den godt egnet til varmepumpe. Bliver der koldt, betyder det typisk, at radiatorerne er underdimensionerede i et eller flere rum. Det kan løses — ofte ved at udskifte enkelte radiatorer med større modeller — men det er værd at vide på forhånd frem for efter installationen.

4. Grundens størrelse og beskaffenhed

Her opstår det valg, de fleste boligejere står med: skal det være jordvarme eller luft til vand?

Begge dele er vandbårne varmepumper, og begge er omfattet af Varmepumpepuljen. Forskellen ligger i, hvor energien hentes. Jordvarme trækker varme fra jorden via enten en lodret boring eller et vandret slangeanlæg under haven, hvilket giver en stabil og høj effektivitet året rundt — men kræver jordarbejde, kommunal tilladelse og en større startinvestering.

Luft til vand henter energien fra udeluften og kræver hverken gravearbejde eller tilladelse. Installationen er hurtigere og mindre indgribende, og investeringen er lavere. Til gengæld falder effektiviteten en smule i de koldeste perioder, hvor varmebehovet er størst.

Tommelfingerreglen: har du plads på grunden og planlægger at blive boende i mange år, taler økonomien over anlæggets levetid ofte for jordvarme. Er grunden lille, eller vil du have en enklere installation, er luft til vand det oplagte valg.

5. Tilskud, finansiering og timing

Varmepumpepuljen giver i 2026 et tilskud på 27.000 kr. ved udskiftning af olie-, gas- eller pillefyr til enten luft til vand eller jordvarme. Puljen er ansøgningsbaseret, og der er en fast rækkefølge i sagsbehandlingen — så ansøgningen skal være på plads, før arbejdet går i gang.

Vær opmærksom på, at tilskuddet ikke gælder luft til luft-varmepumper, da ordningen er målrettet udskiftning af centralvarmesystemer. Har du planer om at søge tilskud, låser det altså valget til de to vandbårne løsninger.

Ud over selve tilskuddet tilbyder de fleste installatører finansieringsordninger, hvor den månedlige ydelse i mange tilfælde ligger tæt på — eller under — den nuværende varmeregning.